I 2025 har instituttet modtaget en fornem og generøs gave i form af en omfattende musik-litteratursamling. Musikolog John Bergsagel har skænket instituttet sin store og særdeles alsidige bogsamling, som nu bliver en del af instituttets bibliotek.
Samlingen rummer et bredt udvalg af musiklitteratur, herunder sang- og nodekataloger, værker om musikteori, musikæstetik og musikhistorie samt specialiserede studier inden for både tidlig og senere europæisk musik. Materialet afspejler et langt livs forskning, undervisning og engagement i musikkens verden og udgør en værdifuld ressource for instituttets forskere, stipendiater og gæster.
John Bergsagel er en internationalt anerkendt musikolog og professor emeritus på Københavns Universitet. Han har gennem sin karriere ydet væsentlige bidrag til forskningen i tidlig musik og har haft stor betydning for studiet af musikhistorie. Med denne donation videreføres hans faglige arv i et miljø, hvor musik, kunst og humanistisk forskning mødes.
Instituttet er meget taknemmelig for denne gave, som styrker bibliotekets samlinger.